Oplysningspligt – elever
Behandling af persondata i tilknytning til din ansættelse
Axelsens køreskole, Silkeborgvej 90, CVR nr. 98689168 er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du kan kontakte os på Tlf. 28685838, e-mail:kursus@aki.dk
Behandlingen af dine personoplysninger:
Køreskolen har brug for visse personoplysninger for at kunne yde den undervisning, der er aftalt mellem køreskolen og dig (iht. persondataforordningens art. 6, 1, b, art. 6, 1, c og bekendtgørelse om kørekort). Der vil være tale om behandling af følgende personoplysninger: ID-oplysninger, CPR-nr., fødeland, evt. bedømmelsesskema, ansøgningsskema, lektionsplan, kursusbeviser evt. navn og CPR-nr. på indehaver(e) af forældremyndigheden (samtykkeerklæring) samt evt. ansøgning om dispensation.
Opbevaring og sletning:
Oplysninger angående din undervisning herunder lektionsplan skal opbevares i 2 år iht. bekendtgørelsen om kørekort. Aftalegrundlaget for den løbende undervisning hos køreskolen vil blive opbevaret i 5 år plus indeværende regnskabsår iht. bogføringsloven, eftersom at aftalegrundlaget skal anses som regnskabsmateriale.
Ansøgningsskema vil umiddelbart blive slettet efter, at skemaet er videregivet til politiet.
Bedømmelsesskema bliver udleveret til dig, og vil herefter ikke blive opbevaret hos køreskolen. Indehaverne af forældremyndigheden udfylder en samtykkeerklæring, hvis den pågældende elevs alder er 17 år. Denne samtykkeerklæring, bevis fra førstehjælpskursus og ANT-kursusbevis behandles hos Borgerservice. Dokumenterne returneres herefter til køreskolen som videregiver dokumenterne til eleven, hvorfor de efterfølgende ikke vil være tilgængelige for køreskolen. Ansøgningen angående dispensation videregives til Færdselsstyrelsen, og vil ikke være tilgængelig for køreskolen til viderebehandling.